Dansk Samværscenter

Dansk samværscenter er en organisation der varetager støttet og overvåget samvær imellem anbragte børn og deres forældre, søskende og netværk.

Samværet mellem det anbragte barn, netværk og forældre tilrettelægges, så det er bedst for barnet, dvs at samværet kan foregå enten i barnets hjem, i en park, på en legeplads eller i Dansk Samværscenters hus. Huset er indrettet med en hjemlig atmosfære og der er mulighed for overnatning, for op til 6 personer.

Vi lægger vægt på at der er det rigtige match imellem samværskonsulent, barn og familie, så barn og familie/netværk skal føle sig tryg og tilpas under samværet. Af samme årsag lægger vi også vægt på, at det er de samme samværskonsulenter der varetager samværet, og at der altid er to konsulenter, der har kendskab til barnet og familien.

Dansk samværscenter udfører alle typer af støttet og overvåget samvær, mellem anbragte børn og deres forældre. Helt fra kontaktbevarende samvær til samvær, der kan strække sig over flere døgn/ ferier mm.